søndag den 12. juni 2011

Første forsøg

Hej allesammen, eller hvor mange i nu er!
Det her er første gang jeg forsøger mig som blogger, så jeg håber i vil tage godt imod mig.
Jeg har i lang tid haft lyst til at gøre dette, men har hverken haft tid, mod eller overskud til at gøre det.
Men her er jeg! :-)
Dette første indlæg bliver nok ikke særligt spændende, men jeg håber at dem der kommer fremover bliver mere intressante. Det er ihvertfald min plan.
Jeg har tænkt mig at skrive lidt om mig selv, min hverdag, og de udfordringer og forhindringer jeg møder. Men alt det vil jeg komme ind på, i løbet af de næste par dage.
Jeg er 17 år og bor i Esbjerg. Den 25 juni har jeg sidste skoledag på min efterskole, og den 17 august starter jeg i gymnasiet.
Jeg forsøger at leve i nuet, men drømmer altid om fremtiden. Der er ting jeg fortryder, men fik jeg chancen ville jeg nok ikke gøre dem om. Jeg tror på at alle mine fejl, fiaskoer, successer, og pinlige episoder, har gjort mig til den jeg er idag. Den jeg er idag, er ikke nødvendigvis den jeg er imorgen.
Jeg nyder at skrive, jeg nyder at læse, jeg nyder naturen, jeg nyder byen, jeg nyder stilheden og jeg nyder larmen. Jeg nyder at være mellem mange mennesker, og jeg nyder at være alene.
Jeg føler mig alsidig, men er ikke altid sikker på at jeg er det.
Jeg er Emma.
Jeg er teenager under udvikling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar